|
Firmatur til sortehavskystens perle Varna - spar en bunke penge
Hvordan kan det lade sig gøre at spare 50 % sammenlignet med en tur til fx Frankrig? Forklaringen er enkel. Bulgarien er det land i EU, hvor leveomkostningerne er lavest.
De lave leveomkostninger skyldes lave lønninger, lave skatter og billige lokale varer, som kvalitetsmæssigt er gode. Sæt tænderne i en solmoden tomat fra det lokale marked eller nyd et køligt glas bulgarsk chardonnay, så ved du hvad vi taler om. Også indkvartering på lækkert luksushotel er billigt især med firmarabat.
I prisen indgår typisk ophold og brug af mødefaciliteter på 4- eller 5-stjernet hotel samt underholdning og bustransport fra ankomst til afgang. Vi kan også indhente tilbud på flytransport.
Tusind tak for sidst. Det var så absolut en meget vellykket tur - og ros fra alle medarbejderne - med en rigtig god middag og stemning i Sun Village samt et brag af afslutning med dans og det hele i Varna.
Direktør John Cubbin, Trekroner Revision, 4-dages firmatur med 30 medarbejdere, 2010
Vi udvikler programmet i henhold til jeres ønsker fx med et fagligt program i kombination med underholdning, hvor fokus er teamspirit eller fælles oplevelser i et land, som har meget at byde på til små priser. Eksempler: En serveret stor kold øl koster kun 12 kroner eller en middag for 2 med vin 240 danske kroner.
Hele holdet var spændt på, hvordan turen ville forløbe, idet alle var med til at tage beslutningen om at det skulle være Bulgarien tur i 2012. OL Gulve har haft herlige firmature over årene til forskellige steder i ind -og udland, så forventningerne var lagt på et vist niveau. Den fik fuld fuld speed fra ankomst med øl i solen, vinsmagning, middag på lækker havnerestaurant og efterfølgende tourné i Varnas livlige natteliv. Turen var planlagt som en god kombination af fest- og farver, action, relax og kulturoplevelse. Konceptet holdt vand hele vejen. Den imødekommende lokalbefolkning, de bulgarske vine og den gode mad medvirker til, at vi aldrig vil glemme firmarejsen til Varna i Bulgarien.
Hvad passer til stemningen og værdierne i din virksomhed? Vinsmagning med opera, svømmetur i swimmingpool med varmt helsebringende mineralvand, go-karting grand prix, aften på en traditionel bulgarsk restaurant med dans, sang og musik, eller vil I opleve Bulgariens spændende historie? Vidste du f.eks. at vinen er opfundet i Bulgarien?

Læs mere om Bulgarien - klik her.
Læs mere om Varna - klik her.
Hent præsentation om firmatur i PDF-format - klik her.
Vi er et dansk firma i Bulgarien med mange års erfaring i projektledelse, events, messer / konferencer og rådgivningsvirksomhed og kan derfor tilbyde et professionelt set-up til konferencen eller firma- kick-off i udlandet. Fest og farver, god mad, kultur og action med fastboende danske guider med 18 års erfaring med turisme og forretning i Bulgarien. Vi guider på engelsk eller dansk. Se eksempel på program eller ring og få ideer eller sparring til firmarejsen.
Eksempel på firma-kick-off i Bulgarien
Introduktionspræsentation før afrejse, evt. oplæg til strategi-, proces- og udviklingsarbejde, som skal udføres i før, under og efter turen.
Ankomst
Afhentning i lufthavnen, indkvartering og kort velkomstmøde på hotellet. Vi får bulgarsk chopska-salat, delikatesser og rakia (i Bulgarien drikkes brændevin til salaten!).
Dag 1
● Morgenmadsbuffet
● Gokart Grand Prix for hele firmaet. Fuld ræs for pengene. Hvem vinder!? Præmieoverrækkelse.
● Frokost – kylling eller kotelet i lerfad med krydderier og friske grønsager
● Svømmetur i pool med varmt, helsebringende mineralvand eller kropsmassage
● Eftermiddag: Fri og afslapning et par timer, måske fitness eller en svømmetur
● Middag: Fx friske muslinger i hvidvinssauce og salater med rakia. Lækre bulgarske vine
● Aften: På rockbar, pianobar eller måske kasino?
Dag 2
● Morgenmadsbuffet
● Guidet tur gennem Varnas centrum, hvor I hører om Varnas spændende historiske perioder og arkitektur og får tips til de ting som byen har at byde på fx de bedste shoppingsteder
● Fri til shopping eller sightseeing på egen hånd
● Frokost på egen hånd
● Strategi, proces– og udviklingsprogram i konference- og gruppelokaler
● Fritimer eller tur i 5-stjernet spacenter med massage, saunapark og pool
● Middag på lækker restaurant med flot udsigt til byens lys og Sortehavet
● Se byen fra skybar eller oplev en ”mafiabar” med de unge og smukke Varna piger og drenge som fører sig frem med store biler og bodyguards
Dag 3
● Morgenmadsbuffet
● Besøg i Kongens sommerresidens fra 1888 med den smukke park og tilhørende vinmarker. Hør om hvordan Bulgariens spidser for det kommunistiske partis politbureau levede i sus og dus, vel at mærke i skjul for den bulgarske befolkning. Afsluttes med at vi smager på de kongelige hvidvine fra den royale vinkælder
● Frokost på Varnas strandpromenade
● Strategi, proces– og udviklingsprogram i konference- og gruppelokaler
● Fritime
● Vinsmagning med udvalgte specialvine evt. i kombination med opera eller vinkunst
● Middag på bulgarsk traditionel restaurant med masser af god mad, vin, fest og dans.
● Oplev bulgarsk diskotek med fuld power på den lokale popmusik kaldet tjalka
Sidste dag
● Opsamling på strategi, proces– og udviklingsprogram
● Afslapning, tjek-ud, transport til lufthavnen og hjemrejse til Danmark
Lad os drøfte mulighederne set i relation til jeres ønsker.
Kontakt os eller udfyld kontaktformularen herunder.
|