 |
Fly
|
 |
 |
Spørg om flybilletter
|
 |
|
|
|
|
|
|
 |
Online bestilling af flybilletter
|
 |
|
|
|
|
bulgarien.dk - blå bog
Henrik Madsen
 |
"Carpe Diem" også kendt som "Grib dagen"
Horats
"Livet er at udrette noget"
Ukendt
|
| Navn |
Henrik Bjerregaard Madsen |
| Nationalitet |
Dansk |
| Bopæl |
Varna, Briz |
| Telefon |
4333 1989 +359 897 925 070 |
| E-mail |
hbm@bulgarien.dk |
| Født |
6. november 1966 i Teheran, Iran |
| Civilstand |
Gift med Irena Atanasova i 2008. Irena har afsluttet uddannelser inden for industrielt design, marketing og turisme. Irena er bulgarsk statsborger. |
| Børn |
Veronica Madsen, født den 9. maj 2000
Diana Madsen, født den 26. maj 1997
Martina Jaffer, født den 1. marts 1996
Dina Jaffer, født den 2. oktober 1989 |
| Familie |
Min far var civilingeniør og min mor lærer. Min far døde i 2006 efter længere tids sygdom. Min mor er pensioneret, men er stadig aktiv og udgav for få år siden en bog, der for nylig blev konverteret til en af Danmarks få e-bøger, "Superlæser". Familien har boet i Roskilde siden hjemkomsten fra Iran, hvor min far var udstationeret som civilingeniør for Kampsax.
Jeg har en bror, som er IT-mand og arbejder for SKATs infrastrukturafdeling. Han bor stadig i Roskilde med sin familie. |
| Firmaer |
Mit første firma etablerede jeg i 1992, et år inden jeg blev kandidat fra Roskilde Universitetscenter. Det var et konsulentfirma, der løste opgaver inden for kommunikation og markedsanalyse. Firmaet hed m@dsen.biz og firmanavn og e-mail adresse var ens. Lidt smart synes jeg selv dengang og efter lidt diskussioner anerkendte Told og Skat at jeg kunne bruge @ i mit firmanavn.
I denne periode blev jeg tilknyttet reklamebureauet Rubicon Business to Business, som kort efter udskilte analyseaktiviteterne i et datterselskab, IACTA Research, hvor jeg og en anden nøglemedarbejder blev medejere. Det er fra denne periode at jeg kender Rene Rasmussen.
Efter næsten otte år med markedsanalyser, havde jeg i år 2000 brug for luftforandring og etablerede sammen med en marketingmand virksomheden ready2network, der var en rekrutteringsvirksomhed med fokus på videns-freelancere og projektorienterede opgaver. Virksomheden havde brug for en kapitalindsprøjtning for at få fodfæste, men Amagerbanken trak stikket ud inden der var gået 12 måneder.
Derefter vendte jeg tilbage til konsulentbranchen parallelt med opstart af de første aktiviteter i Bulgarien (Sommerhusformidling Bulgarien), som du kan læse mere om her på siden. I den sidste periode inden jeg flyttede til Bulgarien, arbejdede jeg desuden fuld tid i NetDesign, der i dag er en del af TDC. |
| Nyere erhvervserfaringer |
Siden 2005 har jeg været fuldtidsbeskæftiget med forvaltning af ejendomsinvesteringer, development og byggeri i diverse selskaber under Skandinav Invest.
Som adm. direktør har jeg først og fremmest været ansvarlig for den daglige drift i såvel investeringspuljer, som driftsvirksomheder. Fra 2005 - 2008 var fokus development i BM Development-regi, fra 2009 har fokus været turisme i bulgarien.dk-regi, herunder redaktion af indholdet på bulgarien.dk. |
| Uddannelse |
Jeg blev kandidat fra Roskilde Universitetscenter i 1993 i kombinationsuddannelsen HA/dansk. Den formelle titel er Cand.scient.soc. PR, hvor PR står for public relations. I studieårene arbejdede jeg i Industrirådets informationsafdeling og glædede mig til at skulle kaste mig over kommunikationsmæssige udfordringer i en stor, privat virksomhed. Halvfemserne startede imidlertid med økonomisk krise, og nyuddannede gik arbejdsløse i halve og hele år, mens studiegælden og frustrationerne voksede. Det blev derfor aldrig til et job inden for public relations. I stedet blev det til starten på et liv som selvstændig erhvervsdrivende.
Efter endt boglig uddannelse har det primært været i ”livets skole” jeg konstant har tilegnet mig ny viden, erfaring og ekspertise. Enten via learning by doing, ved at læse fagbøger eller ved at arbejde sammen med andre dygtige ledere og konsulenter.
Min brede uddannelsesmæssige baggrund inden for økonomi og kommunikation har været en stor fordel i forhold til de ansvarsområder jeg har haft. Stod jeg over for at skulle vælge videregående uddannelse i dag, ville jeg have foretaget samme valg.
|
| Sprog |
Engelsk på forhandlingsniveau
Tysk og svensk på lavt niveau
Bulgarsk og fransk på begynderniveau |
| Interssser |
♦ Naturoplevelser
♦ Fritidsbygger på mine sommerhuse ved Donau, i bjergene ved Gabrovo og ved havet syd for Varna
♦ Networking. Har været aktiv på bestyrelsesniveau i AIESEC og Junior Chamber. Etablerede Scandinavian Club Varna i 2007
♦ Medlem af den danske ambassades Business Club i Bulgarien
♦ Videnskab og ny teknologi
♦ Skydning med pistol, revolver, riffel og haglgevær
♦ Fotografering
♦ Motorsport
♦ Rejser. Har besøgt en del lande, men har mange flere på ønskelisten!
|
Se desuden profil på LinkedIn.
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
Søg på ord eller sætning
|
|
|
|
|
|