Rentals
Rental Search





Search by Keyword or Phrase
Flights

Personal flight
booking service

 

 


Online fly bestilling
klik her:

Klik her og udfyld formularen

Direkte fly til Bulgarien - klik her

ring telefontider bulgarien kundeservice


Skip Navigation Links Home » News » Presse

Bulgariens kamp mod fortiden
07.03.2010   Af Valentin Poriazov - Bulgariens ambassadør i Danmark

Hvad Bulgarien virkelig har brug for i dag, er moralsk opbakning fra sine partnere. Det gavner ikke landet at blive stemplet. At stigmatisere et land tjener intet som helst formål.

Berlingske Tidende bragte 2. marts en artikel om Bulgarien (»Bulgarerne på broen«). Jeg forstår den interesse, der vises for de justits- og indenrigsreformer, som lige nu er på vej i mit land. Jeg vil gerne betragte det som en partners henvendelse til et andet EU-medlem.

Kampen mod korruption og organiseret kriminalitet i Bulgarien er i den seneste tid optrappet. Problemet er der, og vi bør tackle det med alle midler. Hvad der bekymrer mig er, at den overvældende fokus på dette specifikke problem skaber et billede af mit land, som ikke er repræsentativt.

En seriøs analyse bør formentlig starte med den vanskelige overgangsproces fra det kommunistiske system til en fri markedsøkonomi og demokrati, som Bulgarien har været igennem de sidste 20 år. Det kommunistiske system var ikke et logisk og frit valg for det bulgarske samfund. Det blev pålagt os som udslag af de geopolitiske realiteter efter Anden Verdenskrig. Det kommunistiske regime i Bulgarien var specielt hårdt. Jeg vil blot nævne, at under den sovjetiske besættelse i februar 1945 oplevede Bulgarien, at samtlige parlamentsmedlemmer og regeringsministre blev henrettet. Intet andet land i Østblokken har lidt så hårdt. Jeg nævner denne kendsgerning, fordi den udvikling, der foregår nu, ofte har rod i fortiden.

Berlinmurens fald har ført til et fundamentalt skift fra kommunisme til demokrati. Med hele den tunge styrke, som en absolut politisk magt har, etablerede det tidligere regime en lang række økonomiske enheder og banker, som siden overførte en stor del af statens ejendom til privat ejerskab. Det tidligere regimes hemmelige sikkerhedstjenester spillede en central rolle i denne proces. I første halvdel af 1990erne skabte de en række såkaldte sikkerhedsfirmaer, som begyndte at afpresse de små og mellemstore normale virksomheder, der opstod. Det var sådan, at kernen i den organiserede kriminalitet i Bulgarien blev skabt. Den voksede yderligere gennem handel med narkotika. Krigene i eks-Jugoslavien i 1990erne gav disse grupperinger nye muligheder for at akkumulere finansielle midler ved at bryde embargoen. Den grå økonomi var ikke beskyttet af et stærkt rets- eller politisystem.

Lad mig understrege, at det for os var et nyt fænomen. Bulgarien har ingen historisk tradition for korruption eller organiseret kriminalitet. I modsætning til visse andre europæiske lande. Og det er ikke samfundet, der er korrupt i Bulgarien. Det er de særlige grupperinger og interesser, som jeg nævnte før. Derfor er en generalisering og stempling af mit land som »det mest korrupte i Europa« fuldstændig uacceptabel for mig.

Et indlysende eksempel på det modsatte er den kendsgerning, at Bulgarien i de sidste 15 år har haft succes med at gennemføre grundlæggende reformer i alle dele af landets økonomiske og sociale liv, der har resulteret i vores medlemskab af EU. Jeg tror på, at vi har potentiale til at tackle denne metastase af organiseret kriminalitet og korruption, for de har hverken et historisk grundlag eller nogen fremtid i det bulgarske samfund.

Men hvad Bulgarien virkelig har brug for i dag, er moralsk opbakning fra sine partnere. Det gavner ikke landet at blive stemplet. At stigmatisere et land tjener intet som helst formål.

Hvad angår den fastfrysning af EU-midler, der blev bredt dækket af de danske medier, vil jeg gerne oplyse, at sagen er løst, og finansieringen blev genoptaget i januar 2010. Det er et tegn på, at Bulgarien er ved at vinde kampen. En anden medvirkende årsag er den nultolerance, der er i samfundet over for korruption, ikke mindst på højt niveau. Det har ført til, at der er rejst stribevis af anklager mod højt rangerende embedsmænd og tidligere regeringsministre.

Derudover har der i den seneste tid været flere omfattende politioperationer mod organiseret kriminalitet.

Bulgarien er EU's ydre grænse, porten til regioner, som ikke nødvendigvis er stabile. Narkosmugling og menneskehandel er tværnationale problemer. Bulgarien er fuldt bevidst om sit ansvar for at skabe sikkerhed for alle EU-borgere. Selvom denne form for sikkerhed kræver mange investeringer, som kan være en udfordring for et lille land som Bulgarien, har landet meget positive resultater. En stor del af al den narko, der fanges ved EUs grænser, beslaglægges af de bulgarske politimyndigheder.

Lad mig som afslutning forsikre om, at Bulgarien har et meget åbent samarbejde med EU-Kommissionen. Den næste statusrapport offentliggøres midt i marts. Jeg håber oprigtigt, at Berlingske Tidendes læsere snart vil få mulighed for at se et bredere billede af mit land.



Go Back | Post your comment | Print |




bulgarien keywords Your Comments


bulgarien keywords Comments:
Name:
Date:
bulgarien keywords
 

Som dansker i Bulgarien siden 2001, kan jeg nikke ja det skrevne ord, det er så sandt som sagt.

Observer
23.03.2010
 
 
bulgarien keywords


bulgarien keywords Post your comment   bulgarien keywords
 
 
Name*
Comment*  
    
email * (not showed)
 
  pwveah
security code *
 
please enter the security code*
 
     






Gallery
Blog



Ring alle dage 08 - 21



De bedste vine fra bulgarien


gooflifebulgaria
Sitemap | Links
Copyright © 2007 Skandinav Invest OOD. All rights reserved.