 |
Lighthouse Golf Resort golfskole
|
Kære gæster og ejere,
Jeg skriver dette nyhedsbrev vedr. Lighthouse Golf Resort for at give en generel nyhedsopdatering og vil gerne benytte lejligheden til at præsentere mig selv som den nye general manager i golfresortet.
I den seneste periode har der været intense spekulationer vedr. Lighthouse Golf Resorts projektrealisering og økonomiske situation. Hovedformålet fra min side er at opdatere dig i relation til den faktiske situation, og måske derved dæmpe eventuelle bekymringer, du og andre måtte have.
Vi skjuler ikke den kendsgerning, at den værste økonomiske krise siden Anden Verdenskrig har bremset projektets flotte fremdrift og har gjort det en anelse mere krævende på lønsom vis at drive denne store virksomhed. Ejendomspriserne er faldet en del, men priserne er nu stabiliseret, og vi ser begyndende tegn på en bedring af markedet.
Den høje standard på Lighthouse Golf Resort er dokumenteret ved at vi selv under disse vanskelige økonomiske betingelser har formået at opnå gode driftsresultater i den forgangne sæson.
Golfbanen er i fremragende stand, og vi er stolte af at være værtresort for nogle af dette års største bulgarske golfturneringer. Salget af ejendomme er gået langt bedre, end vi havde forventet. Vi har ligeledes set en betydelig stigning i antallet af golfrejsebureauer som aktivt vil markedsføre projektet i udlandet.
Det er mig en stor glæde at meddele, at vi har været i stand til at sikre restfinansieringen af projektet via vores partner Unicredit Bulbank. Dette skyldes udelukkende vores stærke præstationer som golfresort. Vi har dermed pengemidler til at gennemføre den afsluttede byggefase af Lighthouse Golf Resort. Arbejdet blev påbegyndt i oktober 2009, og vi bestræber os på at afslutte totalprojektet i september 2011.
Den kommende fase vil omfatte følgende:
• Færdiggørelse af Lake District. September måned 2010
• Færdiggørelse af beach, faciliteter og standvejen. Maj 2010
• Det femstjernede hotel vil åbne marts 2011
• Dernæst opføres den skelsættende Lighthouse Restaurant
I relation til drøftelser med ejere, gæster og rejsearrangører er jeg også glad for at kunne meddele, at følgende anlæg vil være klare i løbet af 2010-sæsonen;
• Overdækket Driving Range og Club Center
• Legeområder og dagbørnehave
• Concierge og portierservice
• Roomservice og menuplan
• Lufthavnsshuttleservice (Varna International Airport)
• Forbedret spa- og skønhedssalon
• Tennisbaner
Jeg ser det som min hovedopgave at gøre dit ophold i Lighthouse Golf Resort til en behagelig og afslappende oplevelse. Derfor vil vi gennemføre følgende programmer og forbedringer i den kommende sæson:
• Lighthouse uniformer til medarbejderstaben
• Kundeserviceuddannelse & kundetilfredshedsmålinger
• Underholdningsprogrammer (vinsmagning, tema-aftener og special events)
• Udflugter til Kap Kaliakra
Din feedback og dine ideer til at styrke projektet er meget velkomne. Tøv ikke med at kontakte mig via e-mail på marketing@lighthousegolfresort.com.
Golfbanen udvikler sig på smukkeste vis, og vi har opgraderet yardagemarkører og baneguiden. Fra og med næste sæson vil Golf Academy benytte et professionelt undervisningslokale med videoudstyr etc., og vi vil have to PGA fagfolk til rådighed hele sæsonen, som kan undervise dig i at blive en bedre golfspiller.
Vi opsætter elektroniske resultattavler og opslagstavler både uden for og i selve klubhuset. En servicevogn vil køre hele dagen for at bringe dig drinks, snacks og udstyr på golfbanen.
Det er mig ligeledes en stor glæde at afsløre indgåelsen af et partnerskab imellem de tre golfbaner beliggende ved det berømte Cape Kaliakra. Alle tre resorts vil arbejde tæt sammen vedr. markedsføring med henblik på at udvikle Kap Kaliakra som den nye populære europæiske golfdestination. Hidtil er dette initiativ blevet godt modtaget af medier og rejsearrangører.
Kvartalvis vil jeg gerne have lov til at opdatere dig vedr. Lighthouse Golf Resort. Vi har lanceret os på facebook.com for at forbedre kommunikationen med vores gæster og ejere.
Lighthouse Golf Resort og markedsføringssamarbejdet Kap Kaliakra har potentiale til at blive et fantastisk golf-hot-spot på sortehavskysten.
Det er den udfordring som jeg har accepteret og dagligt arbejder målrettet på at komme i mål med i et samarbejde med alle involverede parter.
Med venlig hilsen
Lighthouse Golf Resort
Paul Edward Daniel Streater
General Manager
|