Rentals
Rental Search





Search by Keyword or Phrase
Flights

Personal flight
booking service

 

 


Online fly bestilling
klik her:

Klik her og udfyld formularen

Direkte fly til Bulgarien - klik her

ring telefontider bulgarien kundeservice


Skip Navigation Links Home » Life Magazine » Steder at besøge

Vores bulgarske drøm - Primorsko
09.11.2010   Maja Kraglund Holfort
pic news

Primorsko

Vi er et dansk ægtepar, som har boet og arbejdet i Bulgarien, men nu er tilbage i Danmark. Vi faldt i den grad for Bulgarien, men især Primorsko ved Sortehavet som vi synes repræsenterer alt som er værd at opleve i Bulgarien. Smuk natur lige udenfor døren, solskin, Sortehavets bedste badestrand, solmodne frugter og grøntsager og det originale Bulgarien.

Her møder man lokalbefolkningen på hjemmebane, drikker god lokal vin og oplever liv og feriestemning uden at komme i nærheden af det man læser om i avisen om de unges drukture til Sunny Beach mv. Man keder sig dog langtfra i Primorsko.

Om byen
Primorsko er udenfor sæsonen et lille fiskerleje med 3.500 indbyggere 60 km syd for Burgas. Det har altid været populært for bulgarerne at afholde pionerlejr her om sommeren. Flere hundrede tusinde bulgarere har således opholdt sig i Primorsko mindst én gang i livet.

Den 10 km lange sandstrand er bred og børnevenlig og efter vores mening den smukkeste langs hele kysten. I den indre by findes der mange restauranter, cafeer, barer og diskoteker. Har man valgt at leje en lejlighed i gåafstand fra centrum, kan man trække sig tilbage med en flaske god bulgarsk vin og nyde bølgeskvulpet lige udenfor vinduet og samtidig svagt fornemme byens puls.

Primorsko adskiller sig således fra de traditionelle feriesteder ved at der ikke er tale om store komplekser af ferielejligheder fjernt fra lokalbefolkningen, men derimod mindre huse med det lokale landsbyliv i fuldt flor.

Familieferie
Primorsko er velegnet til familieferie. Man kan opholde sig nede på den brede sandstrand, hvor der er plads til boldspil, leg og steder hvor man kan tage sig en forfriskning. Man kan også vælge at gå en tur i aquaparken, der ligger i gåafstand fra centrum og stranden.

En slentretur igennem byen er også interessant for såvel børn som voksne. På turen gennem byen passeres mange pandekageboder, hvor man let lader sig friste. Vi sætter os ved fortovsbordene og nyder en pandekage, der fås med alle mulige slags tilbehør. Imens kan vi følge med i det spraglede gadeliv skabt af folk med alle mulige nationaliteter.

Gadelivet er broget, og det er spændende for såvel børn som voksne at gå på opdagelse i Primorsko.

Mange af de boder der passeres på turen gennem byen byder på andet end spiseligt, en del er naturligvis junk for turister, som man kan finde overalt, men der er også ting som vi aldrig ville støde på i gadelivet herhjemme. Noget hører vores mormors tid til. Det kan være simple ting som sæbebobler, en vægt hvor man kan blive vejet for 2 kr, at blive fotograferet i forskellige kostumer, jonglering med bolde mv.

Solmodne frugter og sightseeing
På vej hjem fra byen er det et must at besøge en frugt- og grøntsagsbod og købe friske, solmodne tomater, vindruer, fantastiske kirsebær, ja, you name it. Børn og børnebørn bør lære smagen af rigtige solmodne tomater at kende! De voksne kan tage et par flasker lokal vin med hjem.

Der er også rige muligheder for at tage på udflugter. Læs mere om Primorsko og udflugter her.

Efter en begivenhedsrig dagsudflugt, er det afslappende at vende tilbage til vores lejlighed i det nordlige Primorsko (den rolige del). Her kan vi nyde bølgeskvulpet, der ikke overdøves af det pulserende natteliv inde i centrum. Får vi imidlertid lyst til en godnatdrink, kan vi på 10 min. slentre til centrum og tilbage igen.

Vores bulgarske drøm i Primorsko
Vi kunne ikke lade være – vi måtte selv eje en lejlighed i Promorsko. Det endte faktisk med at vi købte hele tre! Det giver os mulighed for at lade andre dele vores drøm – ikke kun venner og bekendte, men også de besøgende på bulgarien.dk.

Læs mere om vores lejligheder i Primorsko på vores egen hjemmeside. Har du brug for råd vedr. rejsen eller sightseeing i området, så tøv ikke med at kontakte os!

Maja og Hans

bulgarien keywords


bulgarien keywords
Go Back | Post your comment | Print |
bulgarien keywords


bulgarien keywords


bulgarien keywords Your Comments


bulgarien keywords Comments:
Name:
Date:
bulgarien keywords


bulgarien keywords Post your comment   bulgarien keywords
 
 
Name*
Comment*  
    
email * (not showed)
 
  ymuykj
security code *
 
please enter the security code*
 
     


bulgarien keywords


 

Gallery
Blog



Ring alle dage 08 - 21



De bedste vine fra bulgarien


gooflifebulgaria
Sitemap | Links
Copyright © 2007 Skandinav Invest OOD. All rights reserved.