Rentals
Rental Search





Search by Keyword or Phrase
Flights

Personal flight
booking service

 

 


Online fly bestilling
klik her:

Klik her og udfyld formularen

Direkte fly til Bulgarien - klik her

ring telefontider bulgarien kundeservice


Skip Navigation Links Home » Life Magazine » Mad og drikke

Todoroff Wine & Spa
18.12.2009   bulgarien.dk
pic news

Køreturen fra Varna til skisportsdalen Bansko / Razlog er lang og krævende, så vi besluttede at supplere Jule- og Nytårsferien på Hotel Razlog med et midtvejsstop hos Todoroff Wine & Spa Hotel, ca. 25 minutters kørsel fra Plovdiv.  Hotellet har haft mange kendisser på besøg, herunder tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og kronprinseparret.

Venner havde anbefalet stedet som et af Bulgariens vin hot spots, og hotellet tilbød i samme periode pakke med dobbeltluksusværelse inklusiv adgang til sauna og spa for kun 400 kroner. Og vinsmagning hos et Bulgariens mest kendte vinhuse for under 200 kroner. Det måtte vi da absolut prøve, som kickstart på ferien.

Bedømmelse:
    


Da vi ankom tidligt på eftermiddagen i Brestovitsa omgivet af evige vinmarker, var vejret trist. Køligt og diset. Vi kunne dog varme os ved oplevelsen af at træde ind i et lækkert hotel smagsfuldt julepyntet med en venlig receptionist, som prompte bekræftede reservationen foretaget to uger før vores ankomst. Vi blev installeret i en smukt møbleret suite med en stor sydvendt terrasse. Vejstøvet blev vasket af i det flotte badeværelse med stort karbad, og vi kunne slappe lidt af efter køreturen i fede frottébadekåber i bare tær nedsunket i tykt væg-til-væg gulvtæppe i dybrøde farver.



Pludseligt ringede telefonen. Receptionisten informerede os om, at vi var blevet tildelt denne suite, idet at hotellet netop denne aften afholder firmajulefrokost. Fra ledelsens side ville man skåne os for den værste larm ved at placere os på afstand af festlighederne. Det skal bemærkes, at hensynet vores datter på 10 måneder, måske var årsagen til denne godgørenhed ved indlogeringen. Vi tog meldingen med sindsro og glæde, og bemærkede optimistisk, at det nok ikke ville blive så slemt med den larm.

Hvad vi ikke vidste på dette tidspunkt var, at det var firmafest for hele Todoroff firmaet, som er en stor virksomhed repræsenteret i hele Bulgarien. Ikke kun fest for hotellets personale. Dette burde hotellets naturligvis have oplyst, da vi bookede 14 dage før ankomst, men ikke en eneste antydning fik vi dengang, så vi kunne overveje at besøge et andet sted eller accepterer betingelserne.

All right, nu var det tid til vinsmagning! Det var jo det vi var primært kommet for, da der findes masser af spa hoteller overalt i Bulgarien. Men vi blev skuffede. Da vi ville tilmelde os vinsmagningen lød beskeden, at det desværre ikke var muligt pga. firmafesten for Todoroff vinkoncenen om aftenen. Som før nævnt vi ikke var blevet behørigt informeret om dette. Vi blev informeret en time efter, at vi var rykket ind med bagage og baby etc. Hotellet tilbyder vinsmagning aftenen efter, men da vi skal køre videre til Razlog / Bansko, er det slet ikke relevant.

Skuffelsen stod malet i ansigtet på os. Snydt og bedraget til et ophold på vinhotel uden vinsmagning. Øv! Ved samme lejlighed blev det diskret anbefalet, vi måske kunne skulle overveje at tage middag i suiten, idet restauranten ville være støjende med de mange firmafolk. Ingen, vinsmagning, ingen restaurantoplevelse. En nat uden nattesøvn er under opsejling.         

Nå, men som fastboende i ”Bullaland”, er vi vant til lidt af hvert, selvom vi - hånden på hjertet - ikke forventede denne behandling af et velrenommeret firma som Todoroff, som kalder sig selv et af Bulgariens Super Brands. Vi arrangerede vores egen vinsmagning ved at købe et par flasker fra deres store sortiment til ganske rimelige priser. Desuden bestilte vi middag serveret i suiten – hvor tit får man mulighed at få serveret en trerettersmenu med vin i en luksushotelsuite.

Flere af vores venner og bekendte er begejstrede for Todoroffs vine. For os er de tunge stærke vine, bedømt i forhold til andre mere bløde og lettere vine på markedet. Det er smag og behag. Vi er ikke vineksperter og Todoroff har en høj stjerne i det bulgarske vinunivers.

Næste skuffelse: Hotellet glemte at servere middagen som roomservice, og vi måtte ringe og efterlyse maden. I deres travlhed med at betjene Todoroff egne medarbejdere, blev vi som kunder overset. Da maden endeligt blev serveret var den dog stadig lunken og nogenlunde velsmagende.

Vi var så sultne, at vi kastede os over maden, og kan ikke være de bedste bedømmere af deres madkunst ud fra denne oplevelse. Den venlige tjenerinde instruerede os myndigt om det indlysende faktum, at receptionen ikke rigtigt er til at stole på. Hvis man vil opnå resultat og god betjening, så ring altid direkte til køkkenet. Så er der styr på tingene! På dette tidspunkt stod det klart, at hotellet har ledelsesproblemer, som de nok bør se lidt nærmere på, hvis de virkelig vil aspirere til høj klasse. Køkkenet bød os på mellemklassesvin på husets regning som undskyldning for ventetiden.

Firmafest i et landsdækkende vinfirma i Vinland gik naturligvis ikke stille af med verbal-DJ på mikrofon hele natten. Det blev ikke til meget søvn den nat. Men Sophie på 10 måneder, sov heldigvis uforstyrret trods Dionysos disciples festorgie.

Morgenmanden var god. Vi kunne vælge imellem forskelle menuer og alt var frisk og velserveret i charmerede omgivelser.

Vi fik en skuffende oplevelse, mest pga. mangel på kvalitetsledelse og information og vil sandsynligvis aldrig besøge Todoroff Wine og Spa Hotel igen. Vi fik det bedste ud af oplevelsen, og det var trods alt ikke et rædselsophold pga. de formildende omstændigheder.

Vi er sikre på at Kronprinsesse Mary og Kronprins Frederik fik en bedre oplevelse, da de besøgte stedet, og måske vil det samme gælde for dig og dine. Vi var bare alm. tilbudsturister uden for sæsonen som skulle ekspederes, og det blev vi.



Adresse: General Gurko 1, Brestovitsa i Plovdiv kommune
Type: Vinhotel med spa
Bedømt af: Rene Rasmussen, bulgarien.dk
Hjemmeside: klik her

Bedømmelsesskala:
1 kokkehue: En katastrofe. Hundemad.
2 kokkehuer: Kan spises, men ikke anbefales.
3 kokkehuer: Godt gennemsnitligt måltid.
4 kokkehuer: Glimrende måltid over gennemsnittet. Fuld valuta for pengene.
5 kokkehuer: Super oplevelse, vi kommer igen. Ingen svipsere.
6 kokkehuer: Fantastisk oplevelse på alle niveauer – lige til Michelin Guiden.

bulgarien keywords


bulgarien keywords
Go Back | Post your comment | Print |
bulgarien keywords


bulgarien keywords


bulgarien keywords Your Comments


bulgarien keywords Comments:
Name:
Date:
bulgarien keywords


bulgarien keywords Post your comment   bulgarien keywords
 
 
Name*
Comment*  
    
email * (not showed)
 
  wogcke
security code *
 
please enter the security code*
 
     


bulgarien keywords


 

Gallery
Blog



Ring alle dage 08 - 21



De bedste vine fra bulgarien


gooflifebulgaria
Sitemap | Links
Copyright © 2007 Skandinav Invest OOD. All rights reserved.