Rentals
Rental Search





Search by Keyword or Phrase
Flights

Personal flight
booking service

 

 


Online fly bestilling
klik her:

Klik her og udfyld formularen

Direkte fly til Bulgarien - klik her

ring telefontider bulgarien kundeservice


Skip Navigation Links Home » Life Magazine » Mad og drikke

Lokal populær restaurant tæt på Varna city
10.12.2009   bulgarien.dk
pic news

Et besøg på restaurant Parmy giver rig mulighed for at opleve venlig service, god mad og vin til rimelige priser, og samtidigt har gæsten chance for at beundre de dyreste biler i Varnas gadebillede. Biler som er en prisklasse over biler typisk set i Danmark. Parmy er populær lokal restaurant hos høj og lav, lokal og udlænding. Alle bydes velkomne.
            
Bedømmelse:
   

Udover store biler vil et besøg på spisestedet oftest give besøgeren lejlighed til at opleve en bulgarsk familie i fuld krig med at fejre en rund fødselsdag eller et jubilæum med store buketter og masser af gaver, samt kys og kram. Dette er med god grund. Parmy er en professionelt drevet restaurant, og når man vil være sikker på at tingene klapper fx på mormors 60 års dag, ja så bookes der bord på Parmy.

Personaleudskiftningen er lille og de samme søde tjenere og tjenerinder møder dig sæson efter sæson. Ejerfamilien bag Parmy har drevet restaurant i en menneskealder, selv under kommunismen. Det betyder faguddannet og professionelt personale i modsætningen til bemandingen på desværre langt de fleste restauranter i byen, og i hele Bulgarien for den sags skyld.

Mellem 3 og 4 millioner mennesker er udvandret fra Bulgarien, blandt dem mange som har forstand på restaurantbranchen. Dette har ikke ramt Parmy, her foregår tingene anderledes. De måske 50 gange vi har besøgt restauranten gennem de sidste fire år, har vi altid forladt bordet tilfredse.

Menuen er varieret og ganske omfattende som normalt i Bulgarien, men den er ikke særligt avanceret. Restauranten byder på salater, som ikke ses andre steder, fx pastasalaten som er ganske god. Champion-suppe-puréen er en dræber, klart værd at prøve, hvis man har underskud af kalorier fra en udmattende shoppingtur i Varnas velassorterede butikker.  Parmy er den perfekte afslutning på sådanne strabadser.

Prøv også stegt bagt grøn peber i tomatsovs med heavy hvidløg som en varm starter, eller smørstegte champion. Bøfferne på Parmy er ok, men ikke at anbefale, fordi de serverer kalvekødsbøffer, ikke velhængt oksekød.  Prøv hellere kaukasisk BBQ-grise- og kylling-spyd med deres gule krydderiris eller fx kyllingefillet i tomatsovs med hvidløg og kartoffelbåde. Deres kartoffelcips er super gode, så dette er også et godt valg.

Dessertmenuen er ekstensiv.  Prøv at gå over til baren og tag et kig ind deres køleskab fuldt med friske lækre kager og desserter. Bliv fristet. Vi anbefaler dog klart en tallerken frisk frugt med is, men det afhænger lidt af årstiden.

Vinmenuen er ordinær, men god som altid i vinlandet Bulgarien. De har introduceret udenlandske vine bl.a. fra Sydamerika. Lad være med at hoppe på den galej. Du er i vinens oprindelsesland og kan drikke vin fra den nye verden hjemme i Danmark. Vælg en vin fra den gamle verden i mellemprisklasssen og få masser af seriøs vinnydelse for pengene. Prøv fx en TT Merlot.

Atmosfæren er afslappet og cool. Folk kommer også for at blive set og se andre på Parmy. Børn eller storskærmen med foldboldskampe kan virke forstyrrende for utrænede restaurantgængere. Men det hører til kulturen, så tag det som en oplevelse. Røgen hænger tungt i lokalet. Et udendørs sommerbesøg er bedre, hvis passiv rygning er noget som du ikke vil udsættes for. Årsskiftet 2009 / 2010 byder på rygeforbud pga. EU regler. Spørgsmålet er, hvor seriøst de bulgarske restauratører tager dette forbud, regler og love af denne slags tages ganske afslappet i Bulgarien.

Holder I jer til kylling eller svinekød bliver regningen med vin og dessert på under 225 kroner for 2 personer.

Efter maden kan drinks eller cocktails nydes på en af de to populære cocktailbarer som ligger i samme gade som Parmy.

Start evt. besøget i Rajno Povich street med en full-body massage i forlængelse af saunabesøg i det professionelle spacenter tæt på restauranten. Der opbygges en sund appetit.

Adresse: Rajno Popovich Str. 8  
Type: Bulgarsk lokal restaurant     
Bedømt af: Rene Rasmussen, bulgarien.dk
HjemmesideKlik her.

Bedømmelsesskala:
1 kokkehue: En katastrofe. Hundemad.
2 kokkehuer: Kan spises, men ikke anbefales.
3 kokkehuer: Godt gennemsnitligt måltid.
4 kokkehuer: Glimrende måltid over gennemsnittet. Fuld valuta for pengene.
5 kokkehuer: Super oplevelse, vi kommer igen. Ingen svipsere.
6 kokkehuer: Fantastisk oplevelse på alle niveauer – lige til Michelin Guiden.
 

bulgarien keywords


bulgarien keywords
Go Back | Post your comment | Print |
bulgarien keywords


bulgarien keywords


bulgarien keywords Your Comments


bulgarien keywords Comments:
Name:
Date:
bulgarien keywords


bulgarien keywords Post your comment   bulgarien keywords
 
 
Name*
Comment*  
    
email * (not showed)
 
  qbpyut
security code *
 
please enter the security code*
 
     


bulgarien keywords


 

Gallery
Blog



Ring alle dage 08 - 21



De bedste vine fra bulgarien


gooflifebulgaria
Sitemap | Links
Copyright © 2007 Skandinav Invest OOD. All rights reserved.