Bulgariens lange vej
Bulgarien var indtil Anden Verdenskriget et feudalt land. Efter den kommunistiske magtovertagelse og fordrivelse af kongen blev alle virksomheder nationaliseret og økonimien blev planlagt for fem år af gangen (femårsplaner) med vægt på sværindustrien på samme måde som i resten af den kommunistiske blok.
Gennem 1990erne med sammenbruddet af kommunismen og dermed tabet af det sovjetiske marked, var Bulgarien udsat for en ødelæggende økonomisk nedgang. Levestandarden faldt med cirka 40 procent og genoptog først et niveau svarende til før 1989 i juni 2004. Desuden gjorde UN-sanktionerne mod Serbien (1992-1995) og Irak et stort indhug i den bulgarske økonomi. Efter nogle år i krise begyndte Bulgarien at ændre sig fra socialistisk- til markedsøkonomi. De første tegn på at økonomien forbedrede sig, var da BNP, for første gang siden 1988, steg til 1,4 procent i 1994 og 2,5 procent i 1995. Imidlertid brød økonomien sammen gennem 1996 på grund af Det Bulgarske Socialist Partis langsomme og inkompetente økonomiske reformer, partiets katastrofale landbrugspolitik samt et ustabilt decentraliseret banksystem, der førte til en inflationsrate på 311 procent og et kollaps af den bulgarske valuta, lev. Først efter at partiet Sammenslutning af Demokratiske Kræfter vandt det ekstraordinære parlamentsvalg i april 1997 og introducerede et internationalt valutakontrol, begyndte økonomien at stabilisere sig og vokse.
Nu til dags kan Bulgarien økonomisk blive kvalificeret til at være et udviklet turisme-, industri- og landbrugsland med fri markedsøkonomi med en af de højeste vækstrater i Europa. For mere information om Bulgariens økonomi, læs rapporten ”Business environment and key sectors” (Forretningsklima og nøglesektorerne).
Hovedindustrierne i landet er turisme-, fødevare-, vin- og tobaksindustrier samt plante- og dyreavl. Bulgarien producerer og eksporterer de bedst smagende og nitratfri produkter: Grøntsager, frugter, tobak og mælkeprodukter. Landet er også en kendt producent og eksportør af vine til mere end 70 lande verden over. I Bulgarien er der tolv store vingårde, der producerer et udvalg af kvalitetsvine.
Med landets enestående klima og natur er Bulgarien hjemsted for Bacillus Bulgaricus, der er hovedingrediensen for at lave verdens bedste yoghurt, som siges at være hovedgrunden til bulgarernes lange levetid sammenlignet med resten af Østeuropa.
|