Der er et bredt udvalg af banker i Bulgarien. De største er: United Bulgarian Bank, DSK Bank, Allianz Bank, Unicredit Bulbank, First Investment Bank og Postbank. Før du vælger din bankforbindelse, er det en god ide at spørge andre udlændinge med forretning i Bulgarien om råd. Spørger du OS, anbefaler vi p.t. Allianz Bank.
At åbne en personlig bankkonto er enkelt og bør ikke tager ikke mere end 30 minutter. Det eneste legitimation der er påkrævet er dit pas. Normalt er der intet gebyr for at åbne en konto, men du skal indbetale et mindre depositum for at aktivere den og det koster et gebyr hver måned at have kontoen.
Hvis du vil oprette et firma i Bulgarien, skal du oprette en bankkonto som en del af oprettelsesformaliteterne. Denne bliver brugt til at indeholde et depositum på virksomhedens egenkapital. I praksis kan du sætte en meget lav egenkapital, da lovens krav i 2009 er blevet sænket, så et firma kan åbnes med 1 EUR i kapital (2 BGN). Dette er ikke en aktiv konto, og når firmaet er oprettet, kan kontoen lukkes, og en arbejdskonto åbnes i stedet. Det er klogt at åbne konti både i Leva og i Euro, da de fleste ejendomshandler foretages i Euro.
Du kan få trukket dine forbrugsregninger direkte på din konto. Dog er det ikke alle banker, der tillader betaling af enhver type regninger, så det er en god ide at tjekke dette, før du åbner en konto. For at oprette betalingsservice skal man oplyse et referencenummer (dette kan du finde på din forbrugsregning) og et kontonummer.
De fleste bulgarske banker tilbyder netbank, men vælg en bank med en engelsk version på deres hjemmeside, for eksempel Allianz Bank eller First Investment Bank. Internetkontoer giver dig mulighed for at tilmelde nogle af regningerne for elektricitet, vand og mobiltelefon til betalingsservice. Ligeledes er også enkeltbetalinger og overførsler mulige. Netbank indgår ofte som en del af den service banken tilbyder for standardgebryret, men enkelte banker tager et ekstra månedligt gebyr for denne service.
Der er hæveautomater (ATM) i både byerne og i ferieområderne. Enkelte hæveautomater er på engelsk, men mange er kun på bulgarsk. De virker dog alle med udenlandske kreditkort. Når du hæver penge på dit kreditkort, tager bankerne et gebyr, som dog højest er to procent af det hævede beløb.
|