Byen Pomorie, der har et indbyggertal på 15.000, er beliggende på en smal klippehalvø, der på den ene side grænser op til havet og på den anden side til Pomoriesøen. Den er beliggende 18 kilometer nord for Burgas og samme afstand til Nessebar.
Det fine gyldne og sorte sand på strandende (helbredende og rig på jern), det varme og klare havvand og det store antal solskinstimer, gør Pomorie til et attraktivt sted for turister fra hele verden. Takket den fredede natur og de økologiske forhold, er byen blevet tildelt en Blå Flag Pris (en prestigefyldt international pris for områder med rent miljø).
Andre ting foruden byens smukke strande appellerer også til turister fx dens helbredende mudderbade, der er bygget cirka to kilometer udenfor byen på Pomoriesøens dæmning. De kurende egenskaber ved søens mudder blev opdaget allerede i det tredje til fjerde århundrede før Jesus, selvom det første mudderkurbad først blev opført her i 1902. Mudderet lindrer knogle- og muskelsmerter, piskesmæld, gigt, hoftegigt, hekseskud, diskusprolapser, brok osv.
Et af de mest besøgte steder i Pomorie er det gamle gravmæle, fra dengang romerne dominerede disse lande. Det er også værd at besøge det stadig fungerende kloster ”St. George”, der er bygget i middelalderen, der stadig den dag i dag indeholder ikoner fra det attende og nittende århundrede. Også den lille kirke ”Christ Transfiguration” fra 1764 og kirken ”Virgin Mary” er sights som er værd et besøg.
Pomorie tilbyder ikke kun overnatning i nybyggede hoteller, der er også mulighed for privat indkvartering og overnatning i de to kurbadecentre. Campingpladsen ”Europa” tilbyder overnatning i bungalows, mens campingpladsen ”Aheloy” otte kilometer nord for byen tilbyder plads til campister i telt eller campingvogn.
Foruden turisme, lever lokalbefolkningen af landbrug, saltproduktion, fiskeri og vinfremstilling (Pomorie cognac og Dimyat hvidvin er fortræffelige eksempler på Bulgariens vinproduktion).
|