Til leje
Udlejning - søg





Søg på ord eller sætning
Fly

Spørg om flybilletter

 

 


Online fly bestilling
klik her 


bulgarien billige flybilletter 2013

ring telefontider bulgarien kundeservice

lej bil Bulgarien

Skip Navigation Links Hjem » Bulgarien » Byer & Reso.. » Nordlige Sorte.. » Obzor

Obzor - badebyen med liv og atmosfære

Obzor centrum ved springvandetObzor (på bulgarsk: Обзор) er en hyggelig lille kystby omgivet af bjerge, marker og skov. Byen ligger mellem Varna og Burgas i den nord-østlige udkant af Stara Planina bjergene. Bjergryggen rejser sig vest for byen og floden Dvoynitsa udgør den nordlige grænse.

Med godt 2.000 faste indbyggere efterlader Obzor et helt anderledes "autentisk" indtryk af Bulgarien end de større badebyer langs Sortehavet, som ligger øde og mennesketomme hen uden for sæsonen.

Liv og atmosfære i centrum
Obzor byder på masser af atmosfære med hyggelige restauranter, udendørs barer, caféer og optræden på torvet. På gågaden ligger der et væld af forskelligartede butikker og boder. I byens centrum kan turisterne nyde den dejlige lille park. Bulgarerne forstår at skabe en festlig stemning. Om aftenen er torvet med det oplyste springvand centrum for byens liv. Her mødes gadehandlere, gøglere, pandekagebagere og majskolbekogere og faldbyder deres varer til billige priser.

I Obzor centrum finder man desuden et lille tivoli og legepladser, apotek, grøntsagsmarked, bagerier og der er mulighed for at køre i hestevogn.

Restaurant i Obzor, BulgarienBillige restauranter
Nyd et dejligt måltid under åben himmel og glem ikke at smage den gode bulgarske vin og de lokale øl. På de billigste restauranter kan en øl købes for 1,5 Leva, ca. 6 kroner. bulgarien.dk anbefaler at prøve en Shumensko Premium eller en Zagorka (fås ofte som fadøl).

Selv om de fleste restauranter efterhånden har fået trykt menukort på engelsk, skal du ikke forvente at tjeneren taler engelsk. Det kan godt give nogle sjove, kulinariske oplevelser.

bulgarien.dk anbefaler at besøge restaurant Thracian Stan i den gamle bydel. Rejser du med bulgarien.dk kan du få 10% rabat på hele regningen.

Kæmpe diskotek - Space Club
Lige uden for byskiltet i nordlig retning ligger et af de største diskoteker på Balkan, Space Club.
Se videoen fra Space Club - klik her.

Indkøb
Vil man købe billigt ind i større mængder, kan dette gøres i Obzors store "Sparm" supermarked. De har bl.a. områdets største udvalg i gode, bulgarske vine. Sparm tilbyder tilmed udbringning af varer i Obzor og Byala. Læs nærmere i lokalguiden i ferieboligen.

Obzor stranden
Byens lange strand med fint hvidt eller gyldent sand strækker sig mellem de to fremspring - det nordlige St. Atenas og det sydlige Mona Petra. Efter byens strand ligger der en lille bugt. Stranden, kaldet Irali, er opkaldt efter en gammel by af samme navn. St. Nikola fremspringet ligger adskillige kilometer længere mod syd – der hvor Balkanbjergene møder Sortehavet. Stranden er mellem 30 og 90 meter bred.

Det er ikke uden grund, at regionen omkring Obzor betegnes som Den Bulgarske Riviera.

Frugtmarked i ObzorPopulær turistdestination
De besøgende kan nyde godt af at Obzor længe har været populær blandt bulgarske turister og turister fra Rusland og andre østlande, netop på grund af sandstrandene og de rolige, landlige omgivelser.

Området har indtil nu været relativt ukendt blandt vestlige turister, men opførelsen af feriekomplekser som Obzor Beach Resort nord for byen har været med til at sætte Obzor på landkortet som en eftertragtet feriedestination. På trods af byens eftertragtede beliggenhed og den lange sandstrand er området stadig ikke overrendt, selv i højsæsonen.

Overnatningsmuligheder
Området har i mange år været kendt som et godt campingområde. Mellem Byala og Obzor kan man stadig finde tre campingpladser: Luna, Prostor og Slantsa med bungalows. En del af de nye hoteller og lejlighedskomplekser er opført på det gamle campingområde nord for byen. Et af de bedste steder for familier med små og større børn er det 4-stjernede
Obzor Beach Resort. Mere info, klik her.

Obzor strandKlima
Temperaturen i området når op på godt 30 grader om sommeren i gennemsnit og ned til 5 grader om vinteren. I syv måneder om året ligger badevandstemperaturen i Sortehavet på mellem 20 og 25 grader.

Historie
Obzor har en rig historie, som daterer sig til mere end 1000 år tilbage i tiden. Den kulturelle og historiske arv er præget af grækere, romere og tiden under det osmanniske imperium. Byen har gennem tiden heddet Navlohos, Helipolis og Tempuis Jovis (Jupiters Tempel). Først i 1935 fik byen sit nuværende navn.

Mange kendte fortællinger af de klassiske bulgarske forfattere finder sted i denne lille by. Forfatterne giver personerne i handlingen mulighed for at finde sig selv, at begynde et nyt liv, at møde nogen af betydning for dem, at glemme stress i storbyen eller bare have det sjovt i nogle uger ... Obzor er netop sådan en fortryllende sted!

Afstande
Varna: 60 km.
Burgas: 70 km.
Byala: 6 km.
Sunny Beach: 30 km.
Golden Sands: 75 km.
Nessebar: 40 km.

Obzor hører under Burgas Amt.

Tip: Klik på kortet over Obzor for at se det i høj opløsning.

Transport
Obzor ligger mellem Burgas og Varna. Køretiden fra den internationale lufthavnen i Varna og lufthavnen i Burgas er ca. 1 time. Obzor har en busstation hvorfra der er regelmæssig forbindelse både nordpå til Varna og sydpå til Bourgas. 
Læs om transport til Obzor - klik her.

Galleri
Se fotos fra Obzor by og
Obzor Beach Resort.



Seneste blog indlæg


Emne: Dato:
Nordic Paper Art udstilling i Sofia, Bulgarien 24-04-2013  
Stor guldskat fundet i Byala, Varna 10-04-2013  
Dykning i Sortehavet 05-04-2013  
Vores nye web faciliteter - din mening 12-03-2013  
Lejepriser ferieboliger sæson 2013 SUN Village 09-12-2012  


Lej feriebolig


Beskrivelse af ejendom: Sted:
  Obzor Beach Resort ... se alt Obzor  
  Cliff Romantica Obzor ... se alt Obzor  

Se alle tilbud om leje



Galleri
Blog




gooflifebulgaria
Oversigt | Links
Copyright © 2007 Skandinav Invest OOD. All rights reserved.