Albena Resort ligger 12 km fra Balchik og ca. 30 km fra Varna og den internationale lufthavn. Albena er et af de bedste og mest populære ressorts ved Sortehavet beliggende i den charmerende bugt kendt for sine blomsterhaver. Albena kan kaldes en ferieby med bycentrum, gader og torve og eget transportsystem med små tog, som kører faste ruter efter faste planer indenfor området.
Albena ligger nær andre turist-, forretnings- og kulturelle centre men samtidig i en bemærkelsesværdig fortsat uspoleret natur. Resortet ligger nedenfor en høj bakke, hvor den nærliggende Baltata skov, som er delvis fredet, giver området yderigere charme. Kombinationen af frisk luft, grønne omgivelser, lækkert gyldent sand og det klare vand gør området til det helt ideelle sted for turister. Resortet er enestående med sin 5 km lange og 150 m brede sandstrand. Havvandet her er krystalklart, roligt og varmt (gennemsnits temperatur om sommeren 25o).
Besøgende kan vælge mellem 43 stk. 2-4 stjernede hoteller med god komfort – alle med kabel-TV, telefon, Internet-café, bar og restaurant og de største af dem har konferencefaciliteter velegnede til kongresser og andre forretningsaktiviteter.
I modsætning til Golden Sands er Albena et familieorienteret resort, hvor alting lukker ned omkring midnat – det passer mange børnefamilier og gæster, som ønsker fred og ro, men samtidig er Albena et aktivitetscenter for hele familien i dagtimerne. Her er moderne sportsfaciliteter med tennisbaner, swimmingpools, vandski, windsurf, jetski, hang-gliding, dykning, minigolf, bowling, ridning, beach-volley og meget mere. Til de mindre børn er der en forlystelsespark med trampoliner, mini-tog og børne-disco m.v.. Albena kan prale med et velorganiseret spa- og helsecenter, som beskæftiger højtuddannet personale.
De madglade gæster kan også få tilfredsstillet deres ønsker, idet der er mere end 100 spisesteder – fra topklasse restauranter til små hyggelige lokale taverner, strandbarer og fast-food udsalg, hvor også det knesiske og indiske køkken passer til enhver smag og pengepung. Så, hvis du ønsker et ophold i rolige omgivelser med hele familien og samtidig vil dyrke motion og sport og nyde velværet i spa-badet, så er Albena det helt rigtige rejsemål.
|