Bulgarien er et land, hvor forandringer ofte forekommer. Geografisk beliggende mellem Europa og Asien, optager landet en strategisk kulturel, økonomisk og politisk korsvej, og har konsekvent gennem historien enten haft selvstyre, eller har været styret af andre. Trakerne var det første folk, der beboede det område, der i dag er Bulgarien. Deres civilisation afspejles ved adskillige arkæologiske fund af gravmæler samt guld- og sølvskatte.

I det syvende århundrede begyndte slavernes indvandring fra den anden side af Donau og bulgarerne fra centralasien. Disse to grupper blev forfædrene til vore dages Bulgarien. I 681 etablerede Khan Asparoukh det første bulgarske kongerige, som holdt indtil 1080. Med et styre samlet i den nordøstlige by Pliska, strakte det første bulgarske kongerige sig fra Karpaterne i nord til Balkanbjergkæden i syd. Dette bliver generelt betragtet som den første slaviske stat i historien. I 865 konverterede Tzar Boris I til ortodoks kristendom. Derefter adopterede han religionen som den officielle trosretning i det bulgarske kongerige, hvor størstedelen af den dominerende slaviske befolkning allerede havde konverteret. Under Simeon (893-927), søn af Boris, opnåede Bulgarien sin største magt og størrelse. Til tider kaldet Kongeriget Af De Tre Have, da det strakte sig fra Sortehavet i øst til Det Ægæiske hav i syd og til Adriaterhavet i det vestlige hjørne af Balkanhalvøen. Hovedstaden blev flyttet til Preslav, der også er beliggende i nordøst. Simeon opmuntrede til lærdom og uddannelse, og den slaviske kultur blomstrede. Brødrene Cyril og Methodius fra Thessaloniki (det der i dag er Grækenland) har æren for at have opfundet den tidligste form af det kyrilliske alfabet, kaldt glagolitisk, for bedst muligt at kunne repræsentere lyden af det slaviske sprog. Deres elev, Kliment Ohridski, udviklede yderligere alfabetet, som han navngav efter Cyril. Han grundlagde også det første slaviske universitet på bredderne af søen Ohrid, der hvor Makedonien ligger i dag.

Det andet bulgarske kongerige med hovedstad i Veliko Turnovo blev grundlagt af brødrene Peter og Assen i 1187 og eksisterede indtil 1396, hvor landet blev overtaget af ottomanske tyrkere. Det var en blodig og voldelig periode for Bulgarien og bulgarsk kultur. Årene med ottomanstyre bevirkede at Balkanregionen blev isoleret fra den blomstrende renæssanceperiode i Europa. Derfor blev dette område dybt påvirket af tyrkisk indflydelse. Ottomanstyret blev afsluttet i 1878 ved hjælp fra den russiske hær.

Bulgarien kæmpede på de tabendes side i begge verdenskrige. Kommunistiske politikker omdannede Bulgariens samfund og økonomi. Partiet, Folkets Bulgarske Republik, blev en af USSRs tættest allierede. Partiets magt og terror gennemsyrede hverdagslivet fra vugge til grav. Det fortsatte indtil muren i Berlin faldt i 1989. Dette var begyndelsen til enden af kommunisme i Østeuropa. Den kommunistiske diktator Todor Zhivkov blev arresteret, og landet begyndte at bevæge sig frem mod det første valg mellem flere partier, der blev afholdt i juni 1990.