|
Transport til Bulgarien
Selvfølgelig kan du tage bilen til Bulgarien. Gennem årene har en del af vores gæster faktisk gjort det. Jeg kan dog ikke huske en eneste sige "fed tur, det gør vi igen til næste år". Kort sagt: Vi anbefaler at flyve - det tager ca. 2,5 timer. I sommerhalvåret (maj til september) er der mange direkte afgange fra danske lufthavne til de interntionle lufthavne i Varna og Bourgas.
Prisen afhænger af rejsetidspunktet. Hos nogle selskaber kan du ved at bestille meget tidligt købe billetter i højsæsonen til rigtig gode priser, eksempelvis hos det ungarske flyselskab Malev. Vi hjælper gerne med dette, men du er velkommen til selv at arrangere flytransporten. Prisen er som hovedregel den samme uanset om du bestiller flybillet hos os eller du køber billetten direkte hos flyselskaberne. Det er imidlertid nemmere at koordinere tingene, hvis vi arrangerer transporten for dig.
Vi arrangere også gerne transporten til og fra lufthavnen i Bulgarien.
Læs mere om tilbud på flybilletter og transfer - klik her.
Gravide: Hvis alt er normalt, kan du uden problemer rejse med fly indtil 7. måned. Hvis du ønsker at flyve efter denne skæringsdato, skal du gå til din egen læge og bede om en lægeerklæring hvori det bekræftes, at det er fuldt forsvarligt for dig at flyve. Nar du går ind i 8. måned, kan du ikke længere rejse med fly. Hvis du selv arrangerer billetten, tjek flyselskabets politik for gravide.
Kør selv
Sæt ekstra god tid af til turen. Vejene er blevet forbedrede de senere år, men der er stadig langt op til vesteuropæisk niveau i Bulgarien og nabolandene. På Balkan er der 10 gange mere færdselspoliti end vi er vant til fra Danmark og "fanger" de en udlænding, kan selv små overtrædelser blive blæst stort op.
I Bulgarien skal man uden for hovedvejene være forberedt på huller, så hastigheder over 70 - 80 km/t frarådes. Selv på tilsyneladende gode veje, kan der pludselig være dybe huller.
Generelt anbefaler vi:
1) Kør i dagslys - skiltningen er dårlig og der kan pludselig dukke trafikanter op uden lys (æselkærrer, traktorer etc.)
2) Medbring et godt vejkort eller GPS
3) Vær altid på vagt. Bulgarerne ses ofte kører stærkt og uforsvarligt.
Kør-selv råd fra ambassaden
På ambassadens hjemmeside kan man læse følgende: Hvis man kører til Bulgarien i egen bil, indregistreret i Danmark, skal man være opmærksom på en række forhold:
1) Bliver kæretøjet stjålet, skal tyveriet anmeldes til den lokale politistation inden for 3 døgn.
2) Man må ikke have meldt et andet køretøj stjålet i Bulgarien inden for de seneste 5 år.
3) Bilens papirer må ikke have befundet sig i bilen, da den blev stjålet.
4) Der ma ikke være forhold omkring tyveriet, der kan tyde på, at ejeren selv har været involveret i tyveriet (mistanke om forsikringssvindel).
Hvis samtlige disse forhold ikke er opfyldt, risikerer man, at det bulgarske toldvæsen ved udrejsen kræver, at der skal skrives under på en erklæring om, at man inden for 90 dage vil indbetale moms og afgifter for det stjålne køretøj til den bulgarske stat. Hvis man nægter at skrive under på erklæringen, eller hvis det pågældende beløb ikke bliver indbetalt inden for 90 dage, risikerer man at få indrejseforbud i Bulgarien i op til 5 år.
På denne baggrund anbefales det, at man aldrig efterlader sin bil ubevogtet, og at man aldrig efterlader bilens papirer i handskerummet, og at man iøvrigt udviser den største agtpagivenhed.
Udover kørekort og registreringsattest skal det grønne forsikringskort også medbringes i bilen.
Læs Robert Møllers artilel om kør selv ferie til Bulgarien her.
Alkohol, fart, mobiltelefoni m.m.
Promillegrænsen er 0,5, men ved uheld er promillegrænsen reelt 0,0 – en alkoholpåvirket chauffør står altid dårlige, når skylden skal placeres end en ikke-påvirket chauffør.
Fartgrænserne for personbiler er som hovedregel 50 km/t i byen, 90 km/t på landevej og 130 km/t på motorvej. Der er ofte fart- og spirituskontrol.
Det er forbudt at tale i mobiltelefon under kørsel. Alle passagerer skal benytte sikkerhedssele. Børn under 12 år må ikke sidde på forsædet.
Ruteplanlægning m.m.
http://www.viamichelin.co.uk/viamichelin/gbr/tpl/hme/MaHomePage.htm
http://corporate.maporama.com/us/index.html
http://www.linksundrechts.com/
http://www.trafikken.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=60449
Transport i Bulgarien
Transport fra lufthavnen til ferieboligen
Vi tilbyder at arrangere transporten fra lufthavnen til din feriebolig. Trygt og nemt. Læs nærmere under Tilbud.
Rundt i Bulgarien på egen hånd - billeje
Det er nemt og relativt billigt at leje bil i Bulgarien. Her på siden kan du leje bil online og spare 10 - 30%. Vi kan også indhente tilbud og reservere en bil til dig. Bemærk: bulgarien.dk påtager sig intet ansvar for assistance i forbindelse med lejebiler, som gæster selv har reserveret.
Kørestil og taxi
Kørestilen er "sydeuropæisk" - dvs. for os at se temmelig hasarderet. Hvis ikke man har nerver til selv at sidde bag rattet, kan det være en god ide at hyre en taxi på heldagsbasis. Det bør ikke koste ret meget mere end at leje en bil, og så får man en stedkendt chauffor med i købet. Det kan være en stor fordel i et land hvor mange stednavne og gadeskilte er skrevet med kyrilliske bogstaver - hvis skilte overhovedet findes.
Tag aldrig taxi fra lufthavnen. Lufthavnstaxierne tager ofte 2 - 300% overtakst. Lad hellere bulgarien.dk arragere din transport til ferieboligen. På turen tilbage til lufthavnen er det nemmere at finde en taxi, som tager normal pris.
Transport mellem storbyerne
Hvis dit fly lander i Sofia og dit endemål er Sortehavskysten, anbefaler vi enten at flyve indenrigs til Varna (bestil i god tid, dvs. hjemmefra) eller køre med bus. Du han selv bestille billet direkte hos Bulgaria Air, som driver ruten mellem Sofia og Varna, eller lade bulgarien.dk stå for dette.
Der kører moderne busser i fast rutefart mellem Sofia og de øvrige bulgarske storbyer til lave priser. Nogle af de bedste selskaber er Kometa og Biomet. Billedet her er fra busstationen i Varna, hvor vi siger farvel til Hans Peter og Ellen, som er på vej på en to-dages tur med sightseeing i området omkring Veliko Turnovo.
Tog
Togrejsende ankommer på Varna "Bapha" station. De bulgarske tog kan vi generelt ikke anbefale. De er ganske vist billige, men de er både langsomme og ukomfortable.
|